Hvem er tjeneren?
Tjeneren er den, der sørger for, at gæsterne får det bedst mulige besøg på en restaurant. Det er en people-person, der sætter en dyd i at skabe en god stemning for gæsterne, og det er en, der ved alt om vin og mad.

Om uddannelsen
Tjeneruddannelsen kombinerer teori og praktik. På skolen lærer du om mad, vin og service, samt hvordan du dækker elegante borde og mixer drinks.
Tjeneruddannelsen handler ikke kun om mad, vin og gæstebetjening - den handler også om gæstepsykologi, og hvordan man omgås forskellige slags mennesker – ting du måske allerede har stiftet kendskab til i gymnasiet. Du lærer derfor at arbejde hurtigt, samtidig med at du kan forholde dig rolig overfor gæsten og bevare overblikket i pressede situationer.
Tjeneruddannelsen tager op til 3 år og 5 måneder. Din gymnasielle baggrund er en fordel, da den har givet dig et solidt fundament inden for kommunikation og samarbejde, hvilket gør det håndgribeligt for dig at forstå gæsternes behov, samarbejde med dine kollegaer og generelt skabe en positiv oplevelse i restauranten.
Karrieremuligheder
Som tjener kan du arbejde på alt fra restauranter og caféer til kroer, hoteller og bistroer. Du har også mulighed for at gå ledervejen og blive restaurantchef.
Hvis du ønsker en karriere, hvor du kombinere din interesse for service med praktisk arbejde, så er tjeneruddannelsen det rigtige valg for dig!